fredag den 19. december 2014

Julepostkort fra USA

Det går godt herovre, jeg slubrer Peppermint Mocha fra Starbucks, i min kop, hvor jeg klapper igennem mit navn til samtlige starbucksmedarbejdere, fordi de bare SKAL vide hvad jeg hedder.
Jeg tror snart jeg bare kalder mig Rødgrød med fløde.. virkelig.

Nå, men det var positivitet og halløj jeg ville sprede med dette virtuelle postkort, haha.

Vi kørte forbi et hus i nabolaget, som pigerne går forbi hver dag til skole, endelig fik jeg taget et billede af dette virvar af julelys:


Jeg sad dog i bilen og tog billedet, så jeg fik ikke engang det hele med. På den anden side af bilen, er en julemand, der er oppustet og bevæger sig. Han går ind og ud af et lille træhus. Det er helt skørt.


Pigerne og jeg har været meget alene for tiden, jeg klager bestemt ikke. Vi hygger super meget med risengrød og julekalendere, Tidsrejsen. Pigerne er ret gode til dansk, selvom de kun snakker det med Bo og jeg. De spørger nogen gange om nogle ord og vendinger de ikke forstår, men er faktisk ret imponeret over deres niveau.



Og så har vi vores fine kalenderlys, der må siges at have en speciel irriterende taktik. Den brænder helt vildt langt ned på bagsiden, og foran hvor datoerne står, gider den hvertfald ikke brænde, så det tager et par timer at få brændt ned til datoen, åndssvage lys. Bo fandt et rigtig kalenderlys holder i gemmerne, så nu ser det meget smartere ud, haha.

Og så må det siges, at jeg lever det vilde au pair liv. Hver gang jeg er alene hjemme, sætter jeg virkelig gang i en fest.
med Ben & Jerry
Og Starbucks
wohoo

Og denne gang var der kongeligt besøg af kejseren Kuzco. haha. 
Efter en lang uge, vil man egentligt helst bare slappe af. 

Det bedste ved at have lavet risengrød, er ris ala mandel. Jeg kan godt gå til bekendelse her på bloggen, at jeg faktisk ikke særlig godt kan lide risengrød. Der bliver væltet kanelsukker og smør i, fordi jeg synes virkelig ikke risengrød er særlig herligt. Men jeg laver det for risalamandel's skyld. mmh


Og det glider virkelig godt ned. Har spist virkelig meget.. haha.
Man må gerne være lidt tykkindet når det er jul! altså

Og så er jeg rigtig glad for min pakkekalender, Toms chokoladekalender og skrabekalender. Jeg er ret forventningsfuld med min skrabekalender!


Nu er det nogle dage siden jeg tog billedet, men nu mangler jeg også kun én julekugle, så jeg burde da vinde et eller andet, ikk Danskespil?! IKK??!?!?1

Så fik jeg et super fint julebrev af STS, som jeg er virkelig glad for!
Der var noget om hjemve og blablabla, men også opskrifter på julegodter og klippeklistrer ting!


Nissen er godt nok den grimmeste jeg nogensinde har set, men altså. Jeg er meget glad for det. Pigernes mor har noget glanspapir i gemmerne, så mon ikke vi får klippeklistret en lille smule!
Så har jeg fået julekort af min søde søster og hendes kæreste. 


Og jeg fik et fint julekort af Cathrine, som jeg var i 'aupairskole' med, det var super fint!
Er lidt ked af, jeg ikke fik samme tanke, for jeg har sendt virkelig mange julekort til min familie.


Vi var i en kinesisk butik her den anden dag, for at købe FLÆSKESTEG
JAAAA
FLÆSKESTEG
JAAA
De har nogle mega læææækre ting i den kinesiske butik, som jeg bare suuuuper gerne ville smage...




Namme nam hvor det bare ligner en musling jeg vil sætte tænderne i.
men altså, det er bedre end hvis der lå en hund i køledisken. tror jeg..

Det ender med at blive et ret langt postkort/blogindlæg det her... nå

Cooper havde en klippeklistrer-invitere-forældre-i-skole-aften i går, hvor jeg kørte Cooper hen til. Vi hyggede helt vildt og fik lavet en masse fine ting. De havde en super fin lim, som jeg næsten er ikke på jeg ikke kan leve uden.


Her laver vi Candy canes. Jeg burde vel egentligt nok have taget billeder af tingene... men det bliver ikke nu.

Jeg skulle køre Cooper, da Kristin ikke kunne. Hun skulle hente Cameron på hans skole, i det hun går ind af døren er fritidsklubben i "lock-down"
Lock-down sker, når en fare er på vej eller allerede sker. Cameron og hans ven havde været et sted de ikke måtte, set en fremmed mand havde kastet sten efter dem og råbt efter dem. De var blevet bange, selvfølgelig og havde set noget der lignede en pistol, så de løb tilbage og lock-down startede. Det betyder at dørene skal låses, politiet kontaktes og man skal sidde i mørket og vente på faren er ovre. Det betød så også, at de kom lidt forsent til Coopers forældre-aften og bagefter var lidt skræmte over hele situationen. 
Men det er sidste skoledag i dag, og så er der juleferie, så alle har det vist godt igen.

Så var der en bil, med en meget fin nummerplade, jeg fik på min bedste spion metode taget et billede af den uden folk kiggede helt vildt mærkeligt på mig:



Det er juleaften om 5 dage! Og vi har købt juletræ. Det er virkelig flot og virkelig stort. Jeg glæder mig som et lille barn, haha. 


Og jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste der glæder mig!
Jeg er ved at finde julesalmerne frem, så drengene kan øve sig, for herovre danser man ikke om træet! Ikke at de forstår dansk (endnu) men så har de da en idé om hvad der sker når man begynder at gå rundt om juletræet.

Jeg tror, jeg vil lave en lille 24 ting om Danmark, til den næste au pair, som hun/han kan lave som sjov kalender til børnene næste år.

Og så er jeg faktisk mega sur
eller skuffet
Vi havde jo sendt postkort til julemanden, jeg havde gjort alt hvad de (Royal mail) skrev man skulle. 
Sendt brevet til den rigtige adresse, lagt frimærker i, skrevet et fint kort og alt muligt. Men brevet kom retur! øv.

Så julemandens hjælper, måtte træde til.
Ja, jeg skrev et kort, men ærligt, det finder de aldrig ud af!


Børn lægger ikke mærke til at jeg klippede de brugte frimærker fra det andet julekort... vel??
Ellers så kvæler jeg dem, pigerne har lovet at spille med på alt hvad jeg gør. Cooper, den yngste, tror nemlig stadig på julemanden.