lørdag den 9. august 2014

CPH → OSL → EWR

Der er sket rigtig meget siden sidst.. puha.
Har ikke rigtig haft tid eller energi til at skrive blogindlæg, men prøver lidt nu.

Jeg pakkede i fredags-lørdags min kuffert og var endelig klar til at flyve mandag morgen, meget tidligt.
Vi kørte ind til CPH lufthavn kl 5:00 og var derinde omkring kl. 6 hvor vi mødtes alle au pair ved Starbucks.

Vi skulle flyve kl 8.12, så der var massere af tid til at sige farvel og finde gaten.






 Der var lidt problemer hjemme i Danmark, vores fly ville ikke slå 'flaps' ud mener jeg, der hjælper flyet med at bremse, så det skulle der først være styr på. Det blev dog, forholdsvist, hurtigt rettet op på, så omkring en time efter, var vi klar til at flyve.
Jeg sad ved siden af Cathrine, som også har en blog, og det var super hyggeligt. Ved siden af hende sad Anne Kristine, hun snorksov hele turen! Bare det var mig.

Vi mellemlander i Oslo, der havde vi egentligt 2 timer, men på grund af forsinkelsen i København, skulle vi skynde os lidt for at blive checket ind igennem security og videre til flyet til USA. Her får vi nye boardingpasses, det var lidt mærkeligt.
Vi bliver spurgt om vi har nogle 'våbenlignende genstande' og kan ikke lade være med at tænke på, hvis jeg havde min drømmetaske på hele Jorden, hvad jeg så skulle svare......

Nå, men vi fik middagsmad og snack. Det smagte faktisk okay, kartoflerne var dog ikke rigtig noget at råbe hurra for, men det var virkelig godt at få noget at spise, for havde ikke fået morgenmad og havde ikke købt noget i lufthavnen.



Lidt efter fik vi en snack, det var noget kalkun med ost, der var varmt og lidt sennep til. Der var en lille pose chips og en meget lækker chokolade dut, det var ligesom Kelloggs Rice krispies med chokolade på. mmh. Kunne godt have glemt 2 ned af den!




Her får vi et mega lækkert fly med stikkontakt <3 <3 og en lille skærm, hvor der film, serier, spil og fly-kort på. Jeg så Captain America - The Winter Soldier og mine tv serier, kunne ikke rigtig falde i søvn, men fik sovet lidt.
Det tog virkelig lang tid at flyve, jeg fik det ret dårligt.

Vi lander endelig og jeg er så glad. Glæden forsvinder hurtigt, da vi skal stå i immigration kø inden vi kan få vores bagage og komme på hotellet og slappe af.
Vi står i kø i ret lang tid og personalet derinde er ikke til at lave sjov med, de er meget seriøse og ret sure.

Vi kommer endelig alle sammen igennem og videre til deklaration, hvor der ingen kø var, hurra.
Vores bagage er taget af båndet og står bare helt alene ved siden af hinanden, så alle andre med vores fly var kommet meget tidligere afsted end os..

Vi går ud til udgangen, hvor vi venter på AuPairCare.. De er bare ingen steder at se, så jeg får mig en is kaffe.


Og det er tydeligt jeg er meget begejstret.... haha.
Er ikke ligefrem Selfie typen........

Nå, men efter en halv time - time er der ingen AuPairCare kommet og vi ringer ind til dem, for så at finde ud af, at de slet ikke ved hvem vi er og de ikke skal have nogen fra det fly. De vil også have bookingnummeret på vores flybilletter.. og det er, for mit vedkommende, STS, så det var lidt besværligt.. Vi finder ikke rigtig ud af noget, men sætter os og venter.
Lidt tid efter kommer nogle tyskere og de venter med os.
Vi spiller 'Ordet på bordet' eller sådan noget, det er ret sjovt, så tiden gik i det mindste hurtigere.


Omkring en halv time efter tyskerne kom, kom en masse fra Mexico, så vi stod til sidst omkring 20 mennesker på et ret lille område.
Endelig kom AuPairCare, der var kun plads til 7, så det var alle os fra Oslo, der fik førsteret, juhu.

Vi går udenfor, Newark, der var crazy sindssygt varmt og inde i bussen var der ligeså varmt. puha.


Efter en halv times kørsel, spotter vi Hilton Hotellet! juhui.
(Den øverste sal er 21, jeg boede på 20. såååå, der var pænt langt ned.)


Jeg får sat min kuffert af, set et lille PowerPoint og får nøgle til værelset og kan komme op med kufferten og lige få et bad og slappe af.

Da jeg kommer op på værelset er jeg helt alene, troede ikke mine roomies var kommet endnu. Senere kommer en tysk pige, der var kommet nogle timer før mig. 






Udsigten fra Hilton Hotel kunne man bestemt ikke klage over. Bag den anden bygning er Metlife stadium, One Direction spillede der vist, nogle af de andre au pairs kunne høre det inde på deres værelse.... puha.
Og man kan, i bedste ejendomsmæglerstil, se New York skyline ude i horisonten, så det var meget fint at stå op til.
-
Det var turen herhen, jeg tror vi venter med hele skole forløbet til næste blogindlæg.