onsdag den 28. maj 2014

Caja i USA

Jeg skal jo være au pair i USA. Det tog mig rigtig lang tid at finde en familie, først fordi jeg kom til at skrive en forkert ankomstdato i AuPairCare, som er der familierne finder mig, så jeg måtte takke nej tak til en masse familier, da de troede jeg kom en måned før jeg egentligt kom. En lidt dum fejl, men sådan er det. 
Jeg skulle egentligt have været afsted i juni, men jeg fandt ingen familie der rigtig passede til mig. 

Men jeg har fundet en rigtig sød værtsfamilie nu.
Det var egentligt lidt sjovt, for jeg var ret bange for ikke at finde en familie. Samme nat blev jeg vækket 2 gange, jeg HADER at blive vækket om natten. Om morgenen kunne jeg se 2 mails var tjekket ind. De var begge fra AuPairCare, altså havde 2 familier fundet mig interessant som mulig au pair! juhu!

Jeg blev dog lidt forvirret, for den første mail jeg læste, var på dansk.. Troede først det var min organisation der havde skrevet.  Men nej, det var Bo. Bo skrev han synes jeg var interessant og ville gerne tale med mig. Vi talte en hel time. Bo har to piger på 8 og 10 og de lød ret sjove. Jeg talte et par dage efter med hans nuværende au pair, som også er dansker. Hun fortalte lidt mere om familien og jeg synes de lød som de helt rigtige for mig. 
Weekenden efter talte jeg så med Bo og pigerne. Det var ret sjovt, for de havde mange af de samme interesser som jeg har og de kan godt lide ting, jeg synes er seje, så jeg glæder mig meget til at bo hos dem.

Jeg har aldrig været i USA før, så jeg er meget spændt på om det er som jeg forventer.
Er glad for at jeg kan arbejde for Bo første gang jeg er derovre. Jeg tænker det er lidt mere hverdagsagtigt og man kan nå at opleve USA og gøre det til sit hjemland i stedet for at man er derovre på ferie i 2 uger og så tage hjem igen og måske føle man har misset noget og ikke oplevet alt det man ville. 
Jeg skal melde mig ud af folkeregistret og derved blive .. ikke-dansker?! Har ikke helt styr på det endnu, men det får jeg nok... hihi.
Men glæder mig til at opleve en masse og man kan opleve det hele lidt efter lidt, i stedet for 2 ugers action-packed ferie. 
Bo bor nær Seattle i Wahington, så bliver nødt til at lære at se football!

STS er dog en ret stor hjælp, man føler hele tiden man har en at holde i hånden og det hele glider sikkert. 
Jeg har lige søgt visum, det var mega besværligt. Man skulle svare på nogle spørgsmål, hvor man tænkte "ej, helt ærligt.. hvad fanden tror du selv?"
F.eks. om man er medlem af en terrorgruppe, om man er prostitueret og om man vil gifte sig med små børn. Ej, det tror jeg vist nok ikke lige. 

Og egentligt burde jeg nok snart oprette en instagram... 
Og tænker at ændre navnet på bloggen til noget sjovt.. 'Monte Carlo i USA' men.. jeg hedder jo ikke Monte Carlo. Vi er stadig i startsfasen...