fredag den 9. november 2012

Har du mistet din kære computer?

Hvis din computer dør, så skal du ikke være helt sikker alligevel. Der er mange ting at gøre, men det vil jeg ikke skrive her. Men en god start - spørg farmand. 

Jeg har aldrig, syvnitretten, aldrig været ude for, at min bærbar døde og at alle mine billeder, dokumenter og andet personlige ting gik bort. Men jeg vil nu alligevel dedikere dette blog indlæg til backup.

Jeg har prøvet mange backup hjemmesider, der er gratis. Jeg hader at betale for "unødvendige ting" og altså, backup må siges at høre under denne kategori for mig. 

Jeg har haft Dropbox, men der fik man kun 5gb gratis. Hvad fanden skal jeg bruge 5gb til når jeg har 30gb billeder. 
Så kiggede jeg på nogle 'små' hjemmesider, men det var også kun 5gb gratis plads. 

Men så! så kom Microsoft Skydrive og gav mig 25gb, tænkte bare, WOOOHOO. Indtil jeg kom i tanke om at jeg havde 30gb billeder i for vejen, så intet woohoo alligevel.

Jeg blev frustreret. Kan det virkelig passe at alle vil have mine penge?!
Jeg skulle til at formatere min bærbar og blev presset. Min sidste udvej var Facebook, men ærligt, vil jeg ikke sætte min lid til dem med mine personlige billeder og ting. 

Jeg spurgte min ven, Mathias (han hjælper mig altid med pc ting) og spurgte hvorfor jeg ikke brugte Google

Google?! det er sguda kun en mail og søge ting? men nej, jeg blev klogere.
Jeg har nu alle mine billeder på min google+ profil, delt dem med min familie, så de også kan nyde synet af vores ferie billeder. 

Man kan bruge Google+ til meget. Man kan også skrive afleveringer i det. Det gemmer for hvert bogstav man skriver, så ens aflevering - man har brugt timer i - aldrig forsvinder, som det kan gøre i et Word dokument. 
Man kan også lave powerpoints i det, det er godt nok ikke ligeså fancy som programmet PowerPoint men det går an. Det smarte (eller mindre smarte hvis man er 28 elever der elsker at drille hinanden) at man kan dele det dokument man har skrevet med andre. Hvis du skal lave en opgave, hvor andre skal byde ind, men aldrig ser hinanden, kan man skrive derinde.

Synes Google gør det godt, du kan hente deres app til telefonen (hvis du altså har sådan en smart easytouch phone) og have billederne med dig over alt! 

Men, husk at uploade dine billeder og dokumenter hver måned, eller hvergang du har taget billeder, for det er fandme surt hvis computeren lige pludselig står af.